Hele 72 procent af byens dagligvarebutikker er enten en Fakta, Netto, Rema 1000, Aldi eller Lidl, og det er væsentligt højere end landsgennemsnittet. Det skriver JydskeVestkysten Esbjerg.
- Det er et meget højt tal i Esbjerg. På landsplan er det kun cirka halvdelen af dagligvarebutikkerne, der er discountbutikker, siger Henning Bahr, administrerende direktør i Retail Institute Scandinavia.
I den seneste periode er mange discountbutikker åbnet på bekostning af supermarkeder.